Børn og kultur mellem gamle begreber og nye forestillinger.

Børn og kultur mellem gamle begreber og nye forestillinger.

Dette kapitel handler om de kulturbegreber, der har været i spil på det børnekulturelle felt. Fra århundredets begyndelse er det, det klassiske humanistiske dannelsesbegreb og mod slutningen af århundredet er det, det antropologiske kulturbegreb. Begreb om "børn" og om "barndom" der er bevidst og ubevidst har styret vores forestillinger og handlinger.

Samfund under forvandling et epokalt skift.

Siden 1980erne har vi været viden til sådan en opbrudssituation. Er vi på vej mod en senmodernitet eller en postmodernitet. Der er globalisering af traditionalisering, æstetisering og øget selvrefleksivitet involveret i disse samfundsmæssige og kulturelle forvandlingsprocesser.

Kultur under forvandling.

Thomas Ziehe siger at i forhold til 1950erne, finder der en kulturel frisættelse sted. der sker en æstetisering af hverdagen. Tidligere var det kulturinstitutioner og uddannelsesinstitutioner monopol på hver sin tilgang til det æstetiske og kvalitetsforestillinger der knyttede sig til forvaltningen af det.

Kulturel frisættelse.

Thomas Ziehs pointe, at der fra 1980erne finder en kulturel, men ikke en social frisættelse sted. Han mener at det er ikke på trods af den omfattende institutionalisering og pædagogiske målsætninger og styrede læreprocesser, at børnene primært socialiseres. Det gør de i den nye æstetiserede hverdagskultur.

Æstetiseret hverdagskultur.

I 1950erne legede børnene i alle aldre på gaden og naturen. Det har hverdagslivet institutionalisering og den bymæssige trafikale udvikling sat en stopper for. I det 21århundrede er legene rykket indendørs. Den mediemæssige udvikling har sikret at de æstetisk udfoldelses og kommunikationslinjer er bevaret, som den sociale udvikling har bremset Børn leger ikke længere så fysisk, men derimod er så meget præget af medierne, it, tv og mobiler.

Børnekultur og børns kultur.                                                  

Børns kultur er en kultur, der til daglig omgås medierede æstetisk symbolske udtryk og kommunikationsformer. Børnekulturen er professionel pædagogisk, psykologisk funderet formidler kultur der dyrker klassisk kunst og kulturudtryk, litteratur og teater.

Børnekultur et humanistisk dannelsesbegreb.

Udviklingen fra modernitet til sen eller postmodernitet, beskrives som en forvandling af kulturbegreber og kulturelle forestillinger. I følge "nye ord 1955-1998" kom ordet børnekultur ind i det danske sprog i 1971. Ikke som noget, v havde, men som noget vi manglede. Kultur for børn skabte og tilrettelagde oplevelsestilbuddene, kultur med børn skabte og tilrettelagde aktivitetstilbuddene.

Det pædagogiske børnekulturbegreb.

Begrebet har været forbundet med et normativt børneperspektiv om børns bedste. Hvordan tilrettelægger vi oplevelser, aktiviteter og værdier for børn. så de på bedste vis fremmer deres kognitive og emotionelle udvikling. Hvordan beskytter vi dem mod oplevelser, aktiviteter og værdier, der kan skade.

Børns kultur et antropologisk kulturbegreb.

Børn som beings væsner, der på egne betingelser var tænkende, aktive, kulturelt formende og socialt handlende. Fra 1980erne åbnes der nye måder at se barnet på. Det er ikke længere blot becommings, fremtidens brugere, de er beings, lever i nuet. Det antropologiske kulturbegreb, der kan omfatte de nye tendenser og som åbner vores øjne for, at børn faktisk er i kultur. Det antropologiske kultur begreb har helt andre forestillinger om børn, kultur og kvalitet end det pædagogiske børnekulturbegreb.

Børns perspektiv.

Børns perspektiv kan udforskes med mange interesser både psykologisk, pædagogisk og sociologisk. Forskning har siden 1980erne fokuseret på det. Det antropologisk kulturbegreb fokuserer ikke på voksnes forestillinger, om hvad der hæmmer eller fremmer børns socialisering og dannelse. Det interesserer sig for børns perspektiv, hvad børn selv finder centralt, betydningsfuld og godt.

Leg en selvstændig livskategori .

Hvad er leg for den legende selv? svaret er sjovt. Hvad er egentlig det sjove ved leg? Den intensitet, denne opslugthed af leg, finder ingen forklaring i biologisk analyse. Leg er en primær menneskelig livsform, en autotelisk kultur, der kun kan gribes og begribes på egne præmisser.

Instrumentelle og autoteliske kulturer.

De instrumentelle kultur knytter sig til børns pædagogiske institutioner, til skoler og videregående uddannelser og for voksnes vedkommende til arbejde, arbejdsliv og efteruddannelse. De er omfattet af overordnede målsætninger. De autoteliske kultur knytter sig til fritid og kulturliv, her er ingen målsætninger. Børns kultur er en sådan autotelisk kultur, en metakultur.

Folkelige og professionelle metakulturer.

Vores og børns kulturliv bygger på disse autoliske metakulturer på dynamikken mellem de folkelige og de professionelle. målet med disse autoliske metakulturer er at berige vores personlige liv, give os redskaber og stof til at skabe godt samvær, så vi kan feste, lege osv give os oplevelser der åbner for latter, gråd, sorg osv oplevelser, der giver os mulighed for at se døden, livet osv alt det bedste og det værste i øjnene. Uden at vi sætter livet på spil.

Smag

I vores fritid har vi friheden til at lege eller feste. Det er smagen, lysten der afgør det.

Æstetiske kulturbegreber.

Det æstetiske er ved hjælp af æstetiske genre og medier simpelthen forudsætningen både for erkendelse og for socialitet, samvær, kommunikation, nærvær og empati. Det er den æstetiske forankring, der gør det sociale samvær på dette felt muligt. Det rummer en energi, en kreativ kraft og en eksperessiv logik og etik. Vi står hermed med et begreb om børns kultur, som viser at det har evnerne til og muligheder for at omgås med det æstetiske, symbolske, der er helt centralt i børns kultur.      

At skabe antropologisk viden om børn

At skabe antropologisk viden om børn er en bestræbelse på at forstå indholdet af kategorien børn både som erfaring betingelse og forklare de sammenhæng, der på en gang definerer og defineres af det ankelte barn og grupper af børn. Feltarbejde Kan forståes som en forsknings strategi, der har til hensigt at afdække, hvordan barn, børn og kontekst er forbundet i hverdagens mange pratikker.

Feltarbejde: Antropologisk viden skabes ved at være i feltet igennem længere tid og indgå i sociale situationer og opbygger relationer til de mennesker, man udforsker, for at få et så fyldtsgørende indtryk af deres liv og opfattelser som muligt. Det væsentlige er at man indtager en accepteret position i forhold til de mennesker, hvis liv man studerer. Kortere feltophold indebærer en risiko på et for løst grundlag af konkludere om sammenhæng og kausalitet. Det er vigtigt i forbindelse med feltarbejde, at man undres. man bliver nød til at undre sig over de ting man oplever.

Deltagerobservation: Uden distance kan man ikke fortolke og analysere de indsamlede data, man er nød til at forstå, før man vuderer. Vudere man først, risikere man at ens eget erfaringsgrundlag bliver en normativ målestok for de forhold man iagttager, hvorved man afskære sig fra overhovedt at komme i kontakt med den virkelighed, man har sat sig for at undersøge. Det er vigtigt at forstå præmisser og ikke overføre sine egne barndomsopfattelser til et miljø, der har andre forståelse.

Feltarbejde som reflektiv tilstand: Reflektion er en vigtig del, man tvinges til at stille spørgsmål ved sig selv og sit eget værdigrundlag. Tolkning bliver en væsentlig del af etnografiske observationer. Der er også stor risiko for at ligge sig for stor vægt på de sproglige udsagn da disse oftere er lettere at notere mens man observerer. Det vigtige er så at reflektere over hvad der er observeret, så for man alle aspekter med.

Om konstruktionen af et barneperspektiv: Der er gennem tiden sket en ændring i opfattelsen af børn og deres bidrag til forskningen. De ses nu på lige fod med andre informater. Der er dog en forskel på om man ser kultur udefra eller om man er inde. Man kan lære en kultur at kende, men det er værre at forstå den.

Analyse af kontekst: Kontekst er forbindelser, der opfattes som relevante for det fænomen, der udforskes, men bedømmelsen af relevans beror på en konstruktion af fænomenet, som forskeren fortager. Opfattelsen af kontekst gør en væsentlig forskel for den analyse man fortager. Dilley 1999 siger at et spørgsmål er om den kontekst man bestemmer sig for at tillægge betydning, er valgt af aktør eller forsker, som vælger den af mere teoretiske årsager.

Antropologisk viden on børn: Vi må gå åbent til studiet af børn pg både indkredse, hvordan individuelle børn handler og forstår sig selv, hvordan grupper af børn handler og fortolker omgielserne. kontekster er som sagt en lige så meget del af objektet som børnene selv.

Børns vitser:

Jeg havde en snak med 2 drenge på 12 og 6år.
De kom med følgende vitser:

Gåder;
Hvad sagde den store skorsten til den lille skorsten? er du ikke lidt for lille til at ryge..

Hvad sagde blondinen, da hun gik IND i bussen? av

Der var en cowboy, der red ind til byen på fredag og blev der 3 dage og red afsted om fredagen, hvordan kan det lade sig gøre? Hesten hedder fredag.

Ham på 6år fortæller mig, at han kan ikke flere og at de ikke fortæller hinanden vitser eller noget.

Ham på 12år fortæller at de gerne fortæller hinanden vitser, hvis de er flere sammen, og de skal have det sjovt.
Ellers bruger de youtube rigtig meget, hvor de fx bare søger på sjove ting, nogen af hans venner har også en app på deres mobil med vitser.

tekst 1

Børns mundtlige legekultur.

Dette kapitel fokuserer på de 6-12 årige børn.

Sprog er et socialt fænomen. som indgår i de spil om magt, status, roller og anerkendelse, der hele tiden udspilles i det sociale rum. I familien er det sociale relationer og kommunikation for det meste præget af stabilitet, mens det i institutioner er anderledes, her er det præget af foranderlighed og af at vær noget, der skal opnås og vedligeholdes. Mundtlig humor forudsætter viden og kompetencer inden for tre systemer, et sociokulturelt, et lingvistisk og et poetisk.

For at begribe børns liv og fællesskaber er det vigtig for pædagogen at kende til de forskellige lege med sproget og fortællinger.

De forskellige lege:

Gåder og gådevitser: spørgsmål - svar de andre få mulighed for at svare eller gætte sig til svaret. Det kræver viden, logisk sans og fantasi for at vide svaret.

Gysefortællinger: Man ved at noget uhyggeligt vil ske, men ikke hvornår. Der er også de gode gyselige stemning, hvor fortæller bruger mange sproglige og dramatiske virkemidler, fx stemmeføring, pausering og gestik.

"Alle børnene" Genren: Først beskrives en egenskab for alle børn, så kommer undtagelsen med hovedpersonens navn.

Parodier: En komisk efterligning af en forfatters stil, holdning, ordbrug og tonefald. Der gøres grin med noget.

Rim og remser: De er svære at kategorisere, men de har nogle grundlæggende fælles træk, dels en enkel og klar markeret rymte. , bogstavrim og enderim.

Pædagoger formidler rim og remser i en aktivitet, der inspirerer børnene til selv at lege videre med sproget.