Børn og
kultur mellem gamle begreber og nye forestillinger.
Dette
kapitel handler om de kulturbegreber, der har været i spil på det
børnekulturelle felt. Fra århundredets begyndelse er det, det klassiske
humanistiske dannelsesbegreb og mod slutningen af århundredet er det, det
antropologiske kulturbegreb. Begreb om "børn" og om
"barndom" der er bevidst og ubevidst har styret vores forestillinger
og handlinger.
Samfund
under forvandling et epokalt skift.
Siden
1980erne har vi været viden til sådan en opbrudssituation. Er vi på vej mod en
senmodernitet eller en postmodernitet. Der er globalisering af
traditionalisering, æstetisering og øget selvrefleksivitet involveret i disse
samfundsmæssige og kulturelle forvandlingsprocesser.
Kultur under
forvandling.
Thomas Ziehe
siger at i forhold til 1950erne, finder der en kulturel frisættelse sted. der
sker en æstetisering af hverdagen. Tidligere var det kulturinstitutioner og
uddannelsesinstitutioner monopol på hver sin tilgang til det æstetiske og
kvalitetsforestillinger der knyttede sig til forvaltningen af det.
Kulturel
frisættelse.
Thomas Ziehs
pointe, at der fra 1980erne finder en kulturel, men ikke en social frisættelse
sted. Han mener at det er ikke på trods af den omfattende institutionalisering
og pædagogiske målsætninger og styrede læreprocesser, at børnene primært
socialiseres. Det gør de i den nye æstetiserede hverdagskultur.
Æstetiseret
hverdagskultur.
I 1950erne
legede børnene i alle aldre på gaden og naturen. Det har hverdagslivet
institutionalisering og den bymæssige trafikale udvikling sat en stopper for. I
det 21århundrede er legene rykket indendørs. Den mediemæssige udvikling har
sikret at de æstetisk udfoldelses og kommunikationslinjer er bevaret, som den
sociale udvikling har bremset Børn leger ikke længere så fysisk, men derimod er
så meget præget af medierne, it, tv og mobiler.
Børnekultur
og børns kultur.
Børns kultur
er en kultur, der til daglig omgås medierede æstetisk symbolske udtryk og
kommunikationsformer. Børnekulturen er professionel pædagogisk, psykologisk
funderet formidler kultur der dyrker klassisk kunst og kulturudtryk, litteratur
og teater.
Børnekultur
et humanistisk dannelsesbegreb.
Udviklingen
fra modernitet til sen eller postmodernitet, beskrives som en forvandling af
kulturbegreber og kulturelle forestillinger. I følge "nye ord
1955-1998" kom ordet børnekultur ind i det danske sprog i 1971. Ikke som
noget, v havde, men som noget vi manglede. Kultur for børn skabte og
tilrettelagde oplevelsestilbuddene, kultur med børn skabte og tilrettelagde
aktivitetstilbuddene.
Det
pædagogiske børnekulturbegreb.
Begrebet har
været forbundet med et normativt børneperspektiv om børns bedste. Hvordan
tilrettelægger vi oplevelser, aktiviteter og værdier for børn. så de på bedste
vis fremmer deres kognitive og emotionelle udvikling. Hvordan beskytter vi dem
mod oplevelser, aktiviteter og værdier, der kan skade.
Børns kultur
et antropologisk kulturbegreb.
Børn som
beings væsner, der på egne betingelser var tænkende, aktive, kulturelt formende
og socialt handlende. Fra 1980erne åbnes der nye måder at se barnet på. Det er
ikke længere blot becommings, fremtidens brugere, de er beings, lever i nuet.
Det antropologiske kulturbegreb, der kan omfatte de nye tendenser og som åbner
vores øjne for, at børn faktisk er i kultur. Det antropologiske kultur begreb
har helt andre forestillinger om børn, kultur og kvalitet end det pædagogiske
børnekulturbegreb.
Børns
perspektiv.
Børns
perspektiv kan udforskes med mange interesser både psykologisk, pædagogisk og
sociologisk. Forskning har siden 1980erne fokuseret på det. Det antropologisk
kulturbegreb fokuserer ikke på voksnes forestillinger, om hvad der hæmmer eller
fremmer børns socialisering og dannelse. Det interesserer sig for børns
perspektiv, hvad børn selv finder centralt, betydningsfuld og godt.
Leg en
selvstændig livskategori .
Hvad er leg
for den legende selv? svaret er sjovt. Hvad er egentlig det sjove ved leg? Den
intensitet, denne opslugthed af leg, finder ingen forklaring i biologisk
analyse. Leg er en primær menneskelig livsform, en autotelisk kultur, der kun
kan gribes og begribes på egne præmisser.
Instrumentelle
og autoteliske kulturer.
De
instrumentelle kultur knytter sig til børns pædagogiske institutioner, til
skoler og videregående uddannelser og for voksnes vedkommende til arbejde,
arbejdsliv og efteruddannelse. De er omfattet af overordnede målsætninger. De
autoteliske kultur knytter sig til fritid og kulturliv, her er ingen
målsætninger. Børns kultur er en sådan autotelisk kultur, en metakultur.
Folkelige og
professionelle metakulturer.
Vores og
børns kulturliv bygger på disse autoliske metakulturer på dynamikken mellem de
folkelige og de professionelle. målet med disse autoliske metakulturer er at
berige vores personlige liv, give os redskaber og stof til at skabe godt
samvær, så vi kan feste, lege osv give os oplevelser der åbner for latter,
gråd, sorg osv oplevelser, der giver os mulighed for at se døden, livet osv alt
det bedste og det værste i øjnene. Uden at vi sætter livet på spil.
Smag
I vores
fritid har vi friheden til at lege eller feste. Det er smagen, lysten der afgør
det.
Æstetiske
kulturbegreber.
Det
æstetiske er ved hjælp af æstetiske genre og medier simpelthen forudsætningen
både for erkendelse og for socialitet, samvær, kommunikation, nærvær og empati.
Det er den æstetiske forankring, der gør det sociale samvær på dette felt
muligt. Det rummer en energi, en kreativ kraft og en eksperessiv logik og etik.
Vi står hermed med et begreb om børns kultur, som viser at det har evnerne til
og muligheder for at omgås med det æstetiske, symbolske, der er helt centralt i
børns kultur.