At skabe antropologisk viden om børn

At skabe antropologisk viden om børn er en bestræbelse på at forstå indholdet af kategorien børn både som erfaring betingelse og forklare de sammenhæng, der på en gang definerer og defineres af det ankelte barn og grupper af børn. Feltarbejde Kan forståes som en forsknings strategi, der har til hensigt at afdække, hvordan barn, børn og kontekst er forbundet i hverdagens mange pratikker.

Feltarbejde: Antropologisk viden skabes ved at være i feltet igennem længere tid og indgå i sociale situationer og opbygger relationer til de mennesker, man udforsker, for at få et så fyldtsgørende indtryk af deres liv og opfattelser som muligt. Det væsentlige er at man indtager en accepteret position i forhold til de mennesker, hvis liv man studerer. Kortere feltophold indebærer en risiko på et for løst grundlag af konkludere om sammenhæng og kausalitet. Det er vigtigt i forbindelse med feltarbejde, at man undres. man bliver nød til at undre sig over de ting man oplever.

Deltagerobservation: Uden distance kan man ikke fortolke og analysere de indsamlede data, man er nød til at forstå, før man vuderer. Vudere man først, risikere man at ens eget erfaringsgrundlag bliver en normativ målestok for de forhold man iagttager, hvorved man afskære sig fra overhovedt at komme i kontakt med den virkelighed, man har sat sig for at undersøge. Det er vigtigt at forstå præmisser og ikke overføre sine egne barndomsopfattelser til et miljø, der har andre forståelse.

Feltarbejde som reflektiv tilstand: Reflektion er en vigtig del, man tvinges til at stille spørgsmål ved sig selv og sit eget værdigrundlag. Tolkning bliver en væsentlig del af etnografiske observationer. Der er også stor risiko for at ligge sig for stor vægt på de sproglige udsagn da disse oftere er lettere at notere mens man observerer. Det vigtige er så at reflektere over hvad der er observeret, så for man alle aspekter med.

Om konstruktionen af et barneperspektiv: Der er gennem tiden sket en ændring i opfattelsen af børn og deres bidrag til forskningen. De ses nu på lige fod med andre informater. Der er dog en forskel på om man ser kultur udefra eller om man er inde. Man kan lære en kultur at kende, men det er værre at forstå den.

Analyse af kontekst: Kontekst er forbindelser, der opfattes som relevante for det fænomen, der udforskes, men bedømmelsen af relevans beror på en konstruktion af fænomenet, som forskeren fortager. Opfattelsen af kontekst gør en væsentlig forskel for den analyse man fortager. Dilley 1999 siger at et spørgsmål er om den kontekst man bestemmer sig for at tillægge betydning, er valgt af aktør eller forsker, som vælger den af mere teoretiske årsager.

Antropologisk viden on børn: Vi må gå åbent til studiet af børn pg både indkredse, hvordan individuelle børn handler og forstår sig selv, hvordan grupper af børn handler og fortolker omgielserne. kontekster er som sagt en lige så meget del af objektet som børnene selv.