Børn og kultur mellem gamle begreber og nye forestillinger.

Børn og kultur mellem gamle begreber og nye forestillinger.

Dette kapitel handler om de kulturbegreber, der har været i spil på det børnekulturelle felt. Fra århundredets begyndelse er det, det klassiske humanistiske dannelsesbegreb og mod slutningen af århundredet er det, det antropologiske kulturbegreb. Begreb om "børn" og om "barndom" der er bevidst og ubevidst har styret vores forestillinger og handlinger.

Samfund under forvandling et epokalt skift.

Siden 1980erne har vi været viden til sådan en opbrudssituation. Er vi på vej mod en senmodernitet eller en postmodernitet. Der er globalisering af traditionalisering, æstetisering og øget selvrefleksivitet involveret i disse samfundsmæssige og kulturelle forvandlingsprocesser.

Kultur under forvandling.

Thomas Ziehe siger at i forhold til 1950erne, finder der en kulturel frisættelse sted. der sker en æstetisering af hverdagen. Tidligere var det kulturinstitutioner og uddannelsesinstitutioner monopol på hver sin tilgang til det æstetiske og kvalitetsforestillinger der knyttede sig til forvaltningen af det.

Kulturel frisættelse.

Thomas Ziehs pointe, at der fra 1980erne finder en kulturel, men ikke en social frisættelse sted. Han mener at det er ikke på trods af den omfattende institutionalisering og pædagogiske målsætninger og styrede læreprocesser, at børnene primært socialiseres. Det gør de i den nye æstetiserede hverdagskultur.

Æstetiseret hverdagskultur.

I 1950erne legede børnene i alle aldre på gaden og naturen. Det har hverdagslivet institutionalisering og den bymæssige trafikale udvikling sat en stopper for. I det 21århundrede er legene rykket indendørs. Den mediemæssige udvikling har sikret at de æstetisk udfoldelses og kommunikationslinjer er bevaret, som den sociale udvikling har bremset Børn leger ikke længere så fysisk, men derimod er så meget præget af medierne, it, tv og mobiler.

Børnekultur og børns kultur.                                                  

Børns kultur er en kultur, der til daglig omgås medierede æstetisk symbolske udtryk og kommunikationsformer. Børnekulturen er professionel pædagogisk, psykologisk funderet formidler kultur der dyrker klassisk kunst og kulturudtryk, litteratur og teater.

Børnekultur et humanistisk dannelsesbegreb.

Udviklingen fra modernitet til sen eller postmodernitet, beskrives som en forvandling af kulturbegreber og kulturelle forestillinger. I følge "nye ord 1955-1998" kom ordet børnekultur ind i det danske sprog i 1971. Ikke som noget, v havde, men som noget vi manglede. Kultur for børn skabte og tilrettelagde oplevelsestilbuddene, kultur med børn skabte og tilrettelagde aktivitetstilbuddene.

Det pædagogiske børnekulturbegreb.

Begrebet har været forbundet med et normativt børneperspektiv om børns bedste. Hvordan tilrettelægger vi oplevelser, aktiviteter og værdier for børn. så de på bedste vis fremmer deres kognitive og emotionelle udvikling. Hvordan beskytter vi dem mod oplevelser, aktiviteter og værdier, der kan skade.

Børns kultur et antropologisk kulturbegreb.

Børn som beings væsner, der på egne betingelser var tænkende, aktive, kulturelt formende og socialt handlende. Fra 1980erne åbnes der nye måder at se barnet på. Det er ikke længere blot becommings, fremtidens brugere, de er beings, lever i nuet. Det antropologiske kulturbegreb, der kan omfatte de nye tendenser og som åbner vores øjne for, at børn faktisk er i kultur. Det antropologiske kultur begreb har helt andre forestillinger om børn, kultur og kvalitet end det pædagogiske børnekulturbegreb.

Børns perspektiv.

Børns perspektiv kan udforskes med mange interesser både psykologisk, pædagogisk og sociologisk. Forskning har siden 1980erne fokuseret på det. Det antropologisk kulturbegreb fokuserer ikke på voksnes forestillinger, om hvad der hæmmer eller fremmer børns socialisering og dannelse. Det interesserer sig for børns perspektiv, hvad børn selv finder centralt, betydningsfuld og godt.

Leg en selvstændig livskategori .

Hvad er leg for den legende selv? svaret er sjovt. Hvad er egentlig det sjove ved leg? Den intensitet, denne opslugthed af leg, finder ingen forklaring i biologisk analyse. Leg er en primær menneskelig livsform, en autotelisk kultur, der kun kan gribes og begribes på egne præmisser.

Instrumentelle og autoteliske kulturer.

De instrumentelle kultur knytter sig til børns pædagogiske institutioner, til skoler og videregående uddannelser og for voksnes vedkommende til arbejde, arbejdsliv og efteruddannelse. De er omfattet af overordnede målsætninger. De autoteliske kultur knytter sig til fritid og kulturliv, her er ingen målsætninger. Børns kultur er en sådan autotelisk kultur, en metakultur.

Folkelige og professionelle metakulturer.

Vores og børns kulturliv bygger på disse autoliske metakulturer på dynamikken mellem de folkelige og de professionelle. målet med disse autoliske metakulturer er at berige vores personlige liv, give os redskaber og stof til at skabe godt samvær, så vi kan feste, lege osv give os oplevelser der åbner for latter, gråd, sorg osv oplevelser, der giver os mulighed for at se døden, livet osv alt det bedste og det værste i øjnene. Uden at vi sætter livet på spil.

Smag

I vores fritid har vi friheden til at lege eller feste. Det er smagen, lysten der afgør det.

Æstetiske kulturbegreber.

Det æstetiske er ved hjælp af æstetiske genre og medier simpelthen forudsætningen både for erkendelse og for socialitet, samvær, kommunikation, nærvær og empati. Det er den æstetiske forankring, der gør det sociale samvær på dette felt muligt. Det rummer en energi, en kreativ kraft og en eksperessiv logik og etik. Vi står hermed med et begreb om børns kultur, som viser at det har evnerne til og muligheder for at omgås med det æstetiske, symbolske, der er helt centralt i børns kultur.